🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen

Terminas
2026-11-09
Tipas
grant

Aprašymas

Formålet med ordningen er at yde de omfattede institutioner refusion for deres udgifter til visningsvederlag. Visningsvederlag er institutionens betaling til nulevende kunstnere, kunstnergrupper, kunsthåndværkere og designere, der har deres kunstneriske hovedvirke i Danmark, for lån af originale værker, som fortsat ejes af kunstneren. Visningsvederlaget beregnes efter faste satser i bekendtgørelsen: Kunstneren modtager 1 % af originalværkets værdi pr. måned, værket er udstillet. Værkets værdi kan højst fastsættes til forsikringssummen. Perioden beregnes fra udstillingens åbningsdag til og med dens sidste åbningsdag. Mindsteperioden er 1 måned, og maksimumperioden er 6 måneder. Såfremt den samlede værdi af værk(er), som en enkelt kunstner stiller til rådighed, overstiger 750.000 kr., beregnes visningsvederlaget kun på baggrund af denne maksimumværdi. Det maksimale månedlige visningsvederlag pr. kunstner er dermed 7.500 kr. i op til 6 måneder. Uanset værkernes værdi er minimumsvederlaget 2.500 kr. pr. kunstner. Vederlaget betales pr. værk. Hvis flere kunstnere har produceret værket, deles vederlaget mellem kunstnerne. Kunstner og institution udfylder sammen et beregningsskema, enten som regneark eller PDF. Institutionen er ansvarlig for beregningen og skal udbetale visningsvederlaget senest 14 dage efter udstillingens sidste åbningsdag. Beregningsskemaet skal opbevares i fem år og kunne fremsendes ved en eventuel stikprøvekontrol.

Tinkamumas (iš šaltinio)

Følgende institutioner kan søge: Institutioner under Kulturministeriet De statslige museer og statsanerkendte museer De statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder samt udstillingssteder, der modtager støtte til et 1-årigt udstillingsprogram fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst. Hvilke udstillinger er omfattet af ordningen? Ordningen omfatter udstillinger i Danmark samt udstillinger i udlandet, der afholdes af Statens Kunstfond. Salgsudstillinger, herunder udstillinger af kunstnersammenslutninger, hvis vedtægter omtaler salg, er ikke omfattet. Permanente udstillinger eller udstillinger uden en afgrænset varighed er heller ikke omfattet. Det er udstillingens åbningsdato, der afgør, hvilken støtteperiode udstillingen hører til. Glemte visningsvederlag fra en tidligere støtteperiode kan ikke overføres til den næste.

billedkunstKunsthåndværk og design

Ar šis kvietimas tinka jūsų organizacijai?

Nariams — automatinis tinkamumo vertinimas pagal jūsų profilį, raktažodžių paieška, filtrai, stebėjimo sąrašas ir pranešimai apie naujus panašius kvietimus.

Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen — finansavimo kvietimas · ES monitoringas