Atviri finansavimo kvietimai
ES, nacionalinių ir savivaldybių paramos konkursai su terminais, programomis ir šaltiniais — nuolat atnaujinama. Raktažodžių paieška, filtrai ir tinkamumo vertinimas prieinami prisiregistravus.
1 053 atvirų kvietimų · Danija
Styrkede kompetencer for omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel
Ansøgningspuljens formål er at styrke kompetencer for omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel. Formålet er at yde tilskud til at styrke og understøtte omsorg- og plejepersonales kompetencer til at arbejde med ensomhed og fremme relationer og fællesskaber gennem udbredelse af metoder og redskaber til at forebygge, opspore eller afhjælpe ensomhed og mistrivsel for ældre borgere i ældreplejen.
Plejehjem med livsglæde og nærvær
Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til systematisk afprøvning af forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med udgangspunkt i plejehjemsbeboernes perspektiv og ønsker samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter. Forbedre livskvaliteten for plejehjemsbeboere gennem systematisk afprøvning af forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med udgangspunkt i plejehjemsbeboernes perspektiv og ønsker samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter.
Demensrejseholdsforløb med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin - 2025-2026
Sundhedsstyrelsen inviterer igen kommuner, private og selvejende organisationer på ældreområdet til at søge om et forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med fokus på at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin i ældreplejen.Demensrejseholdsindsatsen har til formål at bidrage til at nedbringe anvendelsen af antipsykotisk medicin til mennesker, der bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje.
Udvikling og udbredelse af palliative indsatser til de mest udsatte borgere
Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner og regioner til at søge midler til at projekter, som skal udvikle og udbrede palliative indsatser til udsatte borgere herunder udsatte ældre borgere. Som del af aftalen om udmøntning af SSA-reserven for 2022-2025 afsatte den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne for perioden 2024-2025 11,8 mio.kr. til palliative indsatser for ældre og udsatte borgere.
Pulje om indsatser målrettet vold i nære relationer
Puljen har til formål at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations faglige grundlag gennem udviklingen af nye eller allerede eksisterende opsporings samt rådgivnings-, støtte- og behandlingsindsatser målrettet gravide, kommende og nye forældre. Indsatserne kan både være målrettet den udsatte, udøver og par/familier, herunder nye forældre med etnisk minoritetsbaggrund og borgere i risiko for æresrelaterede konflikter.
Et styrket akutberedskab i hele landet til det præhospitale område
Midlerne fra finanslovsaftalen for 2024 afsættes som en udvidelse af den pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022, til fastholdelse og styrkelse af akutberedskabet med henblik på at sikre hurtig hjælp i de områder af landet, hvor behovet er størst.
Genopslag: Forebyggelse og opsporing af hepatitis C blandt socialt udsatte personer
Ansøgningspuljens formål er at give midler til projekter og initiativer, som gennem etablering af samarbejde bidrager til at forebygge og opspore hepatitis C i Danmark. Projekterne skal tage afsæt i anbefalingerne indenfor de fem områder, som fremgår af Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for Hepatitis C2 .
Genopslag: Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Formålet med puljen er at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Puljen skal understøtte allerede eksisterende initiativer og/eller nye initiativer, som har til formål at bedre inddragelsen af mennesker med psykiske lidelser samt deres pårørende
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2024
Puljens formål er at yde tilskud til konkrete sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter, der har et landsdækkende sigte.Midlerne vil blive udmøntet til indsatser indenfor følgende områder: AlkoholforebyggelseMental sundhedSeksuel sundhedAstma og AllergiTværkommunale netværk for sundhedsfremme og forebyggelseTobaks- og nikotinforebyggelseMonitorering på sundhedsområdetFysisk aktivitetForebyggelse af dopingsmisbrug.
Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge
Det overordnede og langsigtede mål med puljen er at forebygge udvikling og forværring af psykiske lidelser hos børn og unge.Initiativet har til formål at understøtte det pædagogisk personale i grundskolen med at opspore begyndende psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser hos børn/unge, samt, understøtte dialogen mellem personalet og andre faggrupper, når der opstår bekymring for et barn/en ung
Genopslag: Mere fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Sundhedsstyrelsen ønsker med genopslaget af de resterende midler i puljen til videreførelse af gode erfaringer med en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien at anvende erfaringer fra de eksisterende projekter til forsat at styrke samspillet mellem den regionale psykiatri og de kommunale indsatser til tværfaglige, udgående funktioner. Samarbejdet mellem regioner og kommuner bidrager til en mere helhedsorienteret indsats, og modellerne for den fremskudte funktion skal derfor forsat organiseres, s¨de understøtter samarbejdet mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og kommunerne om intergrerede indsatser til målgruppen, så viden og kompetencer i både kommuner og den regionale børne- og ungdomspsykiatri bliver anvendt og omsat til at opruste kompetencerne hos fagpersonerne i barnets hverdagsliv og nærmiljø og sikre en tidlig opsporing og et lettilgængeligt tilbud til børn og unge.
Forebyggelse og opsporing af hepatitis C blandt socialt udsatte personer
Ansøgningspuljens formål er at give midler til projekter og initiativer, som gennem etablering af samarbejde bidrager til at forebygge og opspore hepatitis C i Danmark. Projekterne skal tage afsæt i anbefalingerne indenfor de fem områder, som fremgår af Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for Hepatitis C
Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet - 2023
Danske og internationale studier viser, at inddragelse af patienter er med til at øge kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Samtidig er borger- og pårørendeinddragelse et område, hvor der fortsat er behov for at styrke indsatsen. Sundhedsstyrelsen inviterer hermed frivillige organisationer/foreninger, evt. i samarbejde med kommuner og regioner, til at ansøge om midler til projekter, som styrker inddragelsen af borgere/patienter og deres pårørende i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.
Produktionsrabatordningen - Live action-puljen
Produktionsrabatordningen har til formål at yde tilskud til film- og serieproduktion i Danmark, med henblik på at fremme dansk kultur.
Open Call: Nordisk Netværk og Platform for Udveksling inden for Kunsthåndværk og Design
Statens Kunstfond ønsker at tildele et tilskud på 3 millioner kroner til en aktør, der kan realisere et flerårigt projekt som skal udvikle et nordisk netværk og en digital platform der fremmer viden om og kunstnerisk udvikling inden for kunsthåndværk- og designområdet gennem lettere adgang til udvekslingsophold i produktionsmiljøer i Norden. Baggrunden for puljen er et samarbejde, der blev indgået i 2023 mellem Statens Kunstfond, Norwegian Crafts og Nordisk Kulturfond. Samarbejdet havde en ambition om at styrke kunsthåndværk- og designområdet i Norden ved at undersøge og udvikle mulighederne for udvekslingsophold i produktionsmiljøer for kunsthåndværk- og designprofessionelle. På opdrag af parterne udarbejdede Kulturens Analyseinstitut rapporten 'Udveksling i Norden - værdien af ophold i produktionsmiljøer inden for kunsthåndværk og design' (2025), som indeholder en analyse af barrierer og potentialer i udvekslingsophold, bredt forstået som ophold, der giver mulighed for faglig, kulturel og geografisk udveksling for kunsthåndværk- og designprofessionelle i Norden. Med udgangspunkt i rapportens anbefalinger og fremtidsperspektiver ønsker Statens Kunstfond nu at give tilskud til et projekt, som viderefører ambitionen fra det nordiske samarbejde. Alle puljer fra Projektstøttevalget for Kunsthåndværk og Design har til formål at fremme den kunstneriske dimension af kunsthåndværk og design i Danmark samt den kunstneriske dimension af dansk kunsthåndværk og design i udlandet.
Scenekunst: Internationalt Residensværtskab for scenekunst for børn og unge
Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet, herunder scenekunst, der henvender sig til børn og unge. Formålet med puljen er at fremme dansk scenekunst for børn og unge ved at give tilskud til udvikling, forskning, netværk og videndeling på tværs af danske og internationale scenekunstmiljøer gennem et større residensværtskab for scenekunst for børn og unge i Danmark i sæsonerne 2026/27 til 2029/30. Værtskabet skal dække hele landet og have fokus på international udveksling. Det vil være muligt at invitere såvel internationale som danske professionelle kunstnere, researchere med mere. Residensværtskabet bør være orienteret mod forskning frem for produktion, så fokus ligger på videndeling, udveksling og udvikling af nye og innovative praksisser, netværksopbygning, og på at styrke såvel de respektive residenskunstnere som miljøerne omkring værtsinstitutionen. Udvalget opfordrer til et bredt genrefokus samt til inddragelse af tværsektorielle samarbejder med såvel kunstneriske som ikkekunstneriske organisationer. Dette kan eksempelvis omfatte dans og koreografi, ny dramatik, kunst og teknologi, kunst og videnskab, samtidscirkus, performance m.m.
Scenekunst: Open call: Præsentation og deltagelse på dFERIA 2026
Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet. Projektstøtteudvalget for Scenekunst og det internationale scenekunstmarked dFERIA, som bliver afholdt hvert år i den spanske by San Sebastian, har indgået en aftale om et særligt fokus på Danmark på dFERIA i 2026. Samarbejdet benævnes ’Denmark X dFERIA’. dFERIA afholdes fra den 14. marts til den 18. marts 2026. Du kan læse mere om dFERIA her. Som en del af samarbejdet, vil udvalget med dette open call opfordre danske teatre/festivaler/platforme, som er interesserede i at deltage i dFERIA i 2026, til at søge om at præsentere sig selv og en kunstner eller gruppe/kompagni, som de tidligere har præsenteret på deres teater/festival/platform eller på anden måde har samarbejdet med. Udvalget planlægger i samarbejde med dFERIA at sammensætte en dansk delegation, der bredt repræsenterer dansk scenekunst i forhold til dFERIAS kunstneriske profil. Hvis I bliver udvalgt, vil én repræsentant fra teatret/festivalen/platformen, samt kunstneren eller én repræsentant fra gruppen/kompagniet blive inviteret til at deltage i dFERIA 2026 som en del af den danske delegation. I vil få mulighed for at deltage i hele programmet, inklusiv særlige netværksmuligheder med relevante kunstnere eller presenters fra hele verden. I vil også få mulighed for at præsentere jer selv og kunstneren/gruppen/kompagniets kunstneriske arbejde på en særlig pitch session om dansk scenekunst henvendt til de spanske og intern…
Scenekunst: Strategisk forløb og deltagelse på CINARS 2026
Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet. Udvalget ønsker at udvikle og fremme dansk scenekunst gennem møder med internationale scenekunstmiljøer ved at promovere dansk scenekunst på scenekunstkonferencen CINARS i Montreal, Canada i november 2026. Strategisk forløb: Du kan søge om optagelse i et strategisk forløb, der finder sted op til, under og efter CINARS 2026. Det strategiske forløb arrangeres af en ekstern projektleder, som er valgt til at stå for indsatsen på vegne af Statens Kunstfond. Hvis du bliver udvalgt til at deltage i det strategiske forløb, forpligter du dig til før, under og efter CINARS at følge et opkvalificeringsforløb med fokus på internationalt netværksarbejde. Det indebærer følgende obligatoriske aktiviteter: 3-5 møder og workshops inden CINARS En række aktiviteter under CINARS 1-2 møder og workshops efter CINARS. Indledende netværkstur: Du kan derudover søge om at deltage i en indledende netværkstur arrangeret af den eksterne projektleder. Turen fokuserer på relevante visningssteder og festivaler inden for teater, dans og performance samt relevante netværksmøder. Den indledende netværkstur vil foregå i en anden by/område af Canada umiddelbart inden CINARS. Hvis du ønsker at deltage, skal du skrive det i din ansøgning. Nærmere information om netværksturen vil blive sendt til de udvalgte deltagere så snart dette er nærmere planlagt. Danske scenekunstaktører, som planlægger at deltage på CINARS uden …
Orkestre, bands, kor og ensembler
Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Formålet med denne ordning er at sikre tilstedeværelsen og udviklingen af professionelle orkestre, bands, kor, ensembler og solooptræden inden for alle genrer på et højt kunstnerisk niveau.
Open call - kunst til Odenses plejehjem
Formålet er at udvælge 12 kunstnere, som – med afsæt i Odense Kommunes kunststrategi for kommunens plejehjem – skal udarbejde et skitseforslag til at integrere kunst som en aktiv og meningsfuld del af de fysiske rammer på plejehjemmene. Et særligt fokus er på borgere med demens, som ofte har behov for støtte til at orientere sig, finde ro og føle sig hjemme i deres omgivelser. Det forventes, at 3-5 skitseforslag bliver udvalgt til realisering i 2026. Alle skitseforslag kan danne afsæt for, at flere af de udvalgte kunstnere bliver inviteret til at realisere kunst i de følgende år. Skitsen og idéen vil forblive kunstnerens ejendom. Odense Kommunes investeringer omfatter i alt 20 eksisterende plejehjem og 1-2 nybyggerier frem mod 2030. Kunststrategi for Odense Kommunes plejehjem Odense Kommune står over for en omfattende modernisering og nybygning af samtlige kommunale plejehjem. Som led i denne indsats har kommunen – med støtte fra Statens Kunstfond – udarbejdet en kunststrategi baseret på den nyeste viden og forskning. Kunststrategien fordrer, at kunst ikke alene skal fungere som udsmykning på plejehjemmene, men tænkes ind fra begyndelsen som en integreret del af både arkitektur og indretning. Kunst skal bidrage til at skabe miljøer, hvor beboere, personale, pårørende og besøgende trives, til at skabe stemning, struktur og fortælling i hverdagen, og til at gøre plejehjemmene til trygge, sanselige og meningsfulde steder at opholde sig. Temaer for plejehjem egnet til borgere med…
Open Call: Konsulenter til evaluering af egnsteatre
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har udpeget fire egnsteatre til evaluering i 2025 og skal udpege konsulenter til at varetage opgaven. Udvalget skal udpege fire egnsteatre til evaluering i henholdsvis 2026 og 2027 og du kan derfor tilkendegive, om du er interesseret i at foretage evalueringer i 2026 og/eller 2027. Den endelige udvælgelse foretages dog først i begyndelsen af de kommende år. Om egnsteatre Egnsteatre er professionelt producerende teatre uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg kommuner. Et egnsteater skal have et fast spillested, lokal forankring, være finansieret helt eller delvis af en eller flere kommuner og skal producere mindst to produktioner årligt. Kommuner og teatre indgår fireårige egnsteateraftaler, som godkendes af Statens Kunstfond ved Projektstøtteudvalget for Scenekunst og Slots- og Kulturstyrelsen. Staten refunderer op til 50 % af kommunernes driftstilskud til egnsteatrene. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer finanslovsbevillingen til egnsteatre. I indeværende aftaleperiode 2025-2028 yder i alt 43 kommuner tilskud til 28 egnsteatre rundt omkring i Danmark. Læs mere om egnsteatre her. Om evaluering af egnsteatre Det fremgår af scenekunstloven (§15c og d), at Statens Kunstfond kan iværksætte evalueringer af egnsteatre med fungerende egnsteateraftaler og iht. Bekendtgørelsen om egnsteatre § 19, stk. 1-2 skal evalueringerne gennemføres af eksterne konsulenter. Egnsteaterevalueringer er en dybdegående undersøgelse af, om te…
Kulturministeriets og Udenrigsministeriets pulje til internationalt kultursamarbejde
Puljens formål er at understøtte dansk kunst- og kultursamarbejde med udlandet i samspil med regeringens aktuelle prioriteter og udenrigspolitiske interesser. Der kan søges midler til at udvikle, understøtte og afvikle projekter, der understøtter prioriteterne kulturdiplomati og Danmarks kultureksport. Kulturdiplomati Indsatser under dette spor har til formål at understøtte regeringens aktuelle prioriteter ift. det internationale, herunder skiftende regionale og nationale fokusområder og Danmarks bilaterale interesser. Det skal fremgå tydeligt, hvordan kulturen er med til at understøtte enten et aktuelt initiativ eller en mere langsigtet indsats. Der kan søges til understøttelse af: Konkrete kulturprojekter, der understøtter større politiske initiativer i udlandet og særlige indsatsområder. Det gælder fx større politiske begivenheder og diplomatiske indsatser, herunder danske formandskaber, dansk placering i internationale fora, topmøder, større internationale idrætsbegivenheder etc. Kulturprojekterne skal bidrage til at understøtte fortællingen om danske positioner, løsninger og værdier. Repræsentationernes kulturstrategiske indsatser, herunder det langsigtede arbejde for at skabe og styrke Danmarks bi- og multilaterale relationer på kulturområdet. Det kan ske gennem danske repræsentationers, kunstneres og institutioners netværksdannelse, interessentvaretagelse og kultursamarbejder fx gennem netværksarrangementer og besøgsprogrammer til Danmark og udland. Kultureksport Indsa…
Open Call: Producent af ny international showcase for nordisk performancekunst
Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet. Statens Kunstfond skal desuden understøtte udviklingen inden for alle væsentlige genrer inden for scenekunsten, samt have en særlig opmærksom på de genrer, der går på tværs af flere kunstområder. Projektstøtteudvalget for Scenekunst har identificeret performancekunsten som en genre og et område, der har behov for en særlig indsats til at understøtte dets fortsatte udvikling i Danmark. Performancekunsten er i sin natur tværkunstnerisk og blander kunstneriske greb og traditioner. Den udfordrer og udvikler de sædvanlige greb og rammer for kunstformerne, og værkerne bliver også realiseret uden for traditionelle institutioner eller anvender disse institutioners rum på nye måder ofte til varig inspiration for institutionerne selv. Performancekunsten har derfor behov for at blive præsenteret på platforme, der er målrettet genren, dens særlige præmisser og dens mange forskellige udvidende formater. Samtidig er det en genre, der i vid udstrækning orienterer sig internationalt, og hvor performancekunstnerne og -grupperne er afhængige af at kunne arbejde internationalt og udveksle deres værker og praksisser med udlandet. For at sætte fokus på performancekunsten i Danmark og for at udvikle dens muligheder for at skabe forbindelse med samarbejdspartnere i udlandet, har udvalget derfor besluttet at tage initiativ til etableringen af en international, professionel showcase for nordisk performan…
Orientation Trip 2025
Den nederlandske pendant til Statens Kunstfond, Mondriaan Fund, arrangerer igen i år ”Orientation Trip” – en årlig grupperejse for kuratorer og kunstprofessionelle. Destinationerne er kunstscener uden for Europa, der måske er mindre velkendte for nordeuropæiske kuratorer. Formålet med ”Orientation Trips” er at bidrage til en interkulturel dialog og at stimulere fremtidige udvekslingsprojekter og samarbejder mellem kunstprofessionelle, som arbejder med samtidskunst på tværs af grænser, herunder også at skabe en frugtbar dialog og nye netværk mellem rejsedeltagerne. Programmet er endnu ikke fastlagt, men destinationerne er Indien (Mumbai, Dehli og Kolkata) og Thailand (Bangkok). Projektstøtteudvalget for Billedkunst har siden 2011 samarbejdet med Mondriaan Fund ved at støtte to danske kuratorers deltagelse i turen. Andre samarbejdspartnere inkluderer det schweiziske kunstråd Pro Helvetia og OCA fra Norge, som også inviterer kuratorer fra deres respektive lande. Rejsegruppen er typisk på ca. 18-20 personer. Turen i 2025 går til Indien (Mumbai, Dehli og Kolkata) og Thailand (Bangkok) og finder sted fra den 25. oktober til den 8. november 2025. Det nærmere program er endnu under udarbejdelse. Det er en grupperejse, hvor man rejser i en international gruppe med deltagere fra Holland, Norge, Schweiz og Danmark. Alle deltagere har en kunstfaglig og kuratorisk baggrund. Turen har et gennemtilrettelagt og tætpakket program fra tidlig morgen til sen aften og inkluderer besøg og møder på…
Norite rasti būtent jums tinkamus kvietimus?
Registruotiems nariams — raktažodžių paieška, filtrai pagal temą ir pareiškėją, tinkamumo vertinimas pagal jūsų profilį, stebėjimo sąrašas ir pranešimai apie naujus kvietimus.
Sukurti paskyrą