Atviri finansavimo kvietimai

ES, nacionalinių ir savivaldybių paramos konkursai su terminais, programomis ir šaltiniais — nuolat atnaujinama. Raktažodžių paieška, filtrai ir tinkamumo vertinimas prieinami prisiregistravus.

1 053 atvirų kvietimų · Danija

🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Støtte til oplysning om EU-formandskabet 2025

Formålet med puljen er at fremme information og debatskabende aktiviteter om EU i forbindelse med det danske EU-formandskab samt at oplyse om Danmarks EU-formandskab. Alle aktiviteter, der gennemføres med tilskuddet, skal opfylde formålet. Hvad kan der søges til? Der kan søges bredt til aktiviteter, der bidrager til øget oplysning om EU i forbindelse med formandskabet. Aktiviteterne, der søges tilskud til, skal være debatskabende og oplyse om EU i forbindelse med det danske EU-formandskab samt oplyse om Danmarks EU-formandskab. Det kan for eksempel være med fokus på, hvad det indebærer, at Danmark har formandskabet for EU, hvilken betydning formandskabet har for Danmark og landets borgere, hvilke opgaver der følger med formandskabet, og hvilke temaer der er særligt fokus på under det danske formandskab. Tilskuddet kan bl.a. anvendes til møder og konferencer, oplysnings- og undervisningsmateriale, medieproduktion, udstillinger og foredrag mv. Projekterne skal gennemføres i perioden op til og under Danmarks EU-formandskab fra 1. juli-31.december 2025. Der bevilges ikke tilskud til allerede igangsatte eller afviklede aktiviteter. Offentligt tilgængeligt Det er en betingelse, at aktiviteterne er offentligt tilgængelige, annonceres bredt i målgruppen, og at produkter og informationsmateriale tilbydes vederlagsfrit i mindst et halvt år efter tilskudsperioden. Med offentligt tilgængeligt menes, at aktiviteten ikke er forbeholdt særligt inviterede eller medlemmer, men er tilgængelig …

Nuolatinis / be terminoFolkeoplysning
🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Pulje til kunst i det offentlige rum til markering af 80-året for befrielsen

Puljens formål er at markere 80-året for befrielsen af Danmark gennem permanente og midlertidige kunst- og kulturprojekter i det offentlige rum.

Nuolatinis / be terminobilledkunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open call: Tværfaglige teams søges til unikt shelterområde ved Hærvejen i Nordjylland

Det overordnede formål er, at flere skal mærke, at kunst og kultur vedkommer dem. At kunst kan gøre en forskel for den enkelte, for fællesskabet og for lokalsamfundet. Målet er at udvikle og gennemføre lokalt forankrede og relevante kunstoplevelser af høj kvalitet for børn, unge og voksne i det geografisk afgrænsede område omkring Jyske Ås – et enormt naturområde, der strækker sig over ca. 30 km fra Dronninglund til Østervrå. OM KUNSTPROJEKTET TIl SHELTEROMRÅDET SLETTINGEN I JYSKE ÅS Shelterområdet ligger ved hærvejsrutens vandrer- og cykelsti i den nordlige del af Brønderslev. Istidslandskabet er meget varieret med lyngklædte bakker, moser, skov og marker. Der er allerede en eksisterende shelterplads med 2 klassiske shelters, bålplads, bord-bænkesæt, muldtoilet, brændestabel og vandpost. Kunstprojektet skal udvikle shelterområdet i et samlet kunstnerisk greb. Det skal gøres til et unikt samlingspunkt for naturoplevelser, hvor bæredygtig og funktionel arkitektur i kombination med kunst tager afsæt i områdets kultur- og landskabshistorie og giver oplevelser ud over det sædvanlige. Området skal gøres til en attraktion for en bred målgruppe. Eksempelvis som et udflugtsmål for børnefamilien eller som et kortere pausestop eller overnatningssted for friluftsentusiaster, vandrere og cyklister på længere ture. FYSISKE RAMMER OG KRAV TIL KUNSTPROJEKTET Shelterområdet ligger på Naturstyrelsens arealer. Adressen er Østermarkvej 114, 9740 Jerslev. Området ligger på Hærvejens hovedrute, h…

Nuolatinis / be terminoTværgående
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Lån af kunst

Formålet med ordningen er at give borgere i hele landet mulighed for at møde kunst af høj kvalitet, der hvor de færdes til daglig. Modtagere af kunst skal tage vare på værkerne på forsvarlig vis i minimum 5 år.

Nuolatinis / be terminobilledkunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Netværks- og genrespillesteder 2025-2028

Formål Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Netværks- og genrespillesteder skal i perioden 2025-2028 formidle, forbinde og udvikle det rytmiske musikliv lokalt og skal tilsammen sætte aftryk på det rytmiske musikliv nationalt. Vision Netværks- og genrespillesteder er baseret på et stærkt samarbejde mellem lokale og regionale aktører. Koncertprogram og spillestedernes øvrige musikalske aktiviteter skal styrke musikmiljøers vilkår i spillestedernes virkeområder og skal sikre et alsidigt musikliv for publikum og udøvende. Spillestederne skal bidrage til udviklingen af nye talenter i vækstlaget, samt styrke vilkårene for smalle genrer og kunst med svære markedsvilkår. Spillestederne er forskelligartede, bl.a. i forhold til geografi, typer af aktiviteter, mulige målgrupper og ønsket kunstnerisk profil. Alle netværks- og genrespillesteder arbejder både netværks- og genrebaseret. Det forventes, at den enkelte ansøgning beskriver, hvordan disse forhold spiller sammen med spillestedets prioriteringer. Opgaver Der er fastsat følgende overordnede opgaver for netværks- og genrespillesteder: Koncertvirksomhed Opsøgende netværksarbejde i virkeområdet Publikumsudvikling Vækstlagsarbejde Samarbejde med andre netværks- og genrespillesteder Det enkelte spillested fastsætter vægtningen af opgaverne.

Nuolatinis / be terminoMusik
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Nye formater til livescenen 2025-2028

Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Formålet med nye formater til livescenen 2025-2028 er at udvikle, afprøve og formidle nye koncertformater og samarbejdsformer kunstnere og spillesteder imellem. Relevante spillesteder og kunstnere i hele landet skal opleve mærkbare effekter af projektet i løbet af tilskudsperioden 2025-2028. Det er en forventning, at spillestedet selv råder over væsentlige faglige, tekniske og lokalemæssige ressourcer, som kan indgå i det ansøgte projekt.

Nuolatinis / be terminoMusik
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Regionale spillesteder 2017-2020

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udpeger og yder i henhold til Musikloven tilskud til regionale spillesteder. Mål Målet med de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Visioner De regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. De regionale spillesteder er forskelligartede og arbejder hver især målrettet på at udvikle og præcisere en unik og ambitiøs profil, der udfordrer kunstnere og publikum, og som sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum. Det enkelte regionale spillested definerer selv sin profil, samt hvordan spillestedet har til hensigt at realisere de overordnede mål og visioner for regionale spillesteder 2017-2020. Fem strategiske områder De regionale spillesteder realiserer deres mål og visioner gennem målrettede aktiviteter inden for fem strategiske områder: 1. Koncertvirksomhed De regionale spillesteders koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. 2. Udvikling af musiklivet, herunder talentudvikling, vækstlag og smalle genrer Regionale spillesteder bidrager til at udvikle kvalitet, mangfoldighed og nyskabelse i musikl…

Nuolatinis / be terminoMusik
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Operatør til drift af residency for internationale billedkunstnere i Danmark

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst ønsker at give internationale billedkunstnere mulighed for at komme på residencyophold i Danmark for på den måde at give den nationale kunstscene impulser udefra på et højt kunstnerisk niveau. Det er ambitionen, at et nyt residency for internationale billedkunstnere i Danmark skal være på samme niveau som de residencies udvalget samarbejder med internationalt under puljen ”Residency – Statens Kunstfonds aftaler”, som fx Capacete i Rio de Janeiro og Wiels i Bruxelles. Dette gælder såvel kvaliteten af program, bolig og arbejdsfaciliteter, samt den medfølgende økonomi i form af stipendie og rejseomkostninger. Ambitionen er at skabe et attraktivt residency, der kan tiltrække internationale billedkunstnere med høj kunstnerisk kvalitet, som til gengæld kan medvirke til at fremme udvekslingerne mellem den danske og den internationale samtidskunstscene. Rammevilkår: Udvalget har afsat midler svarende til at residenciet kan have en kapacitet på 6 kunstnere årligt, idet udvalget som udgangspunkt har forestillet sig, at der skal være 2 pladser á hver 4 måneder. Udvalgets rolle vil være at udvælge de kunstnere der skal på residency ved at oprette en pulje på linje med Statens Kunstfonds øvrige puljer, med én årlig frist for det efterfølgende år. Udvalget er åbne overfor at den endelige udvælgelse af kunstnerne foregår ved at udvalget shortlister et antal kunstnere, og at operatøren foretager den endelige udvælgelse. De kunstnere, der…

Nuolatinis / be terminobilledkunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Scenekunst-fellowship: International Society for the Performing Arts

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har indgået en treårig aftale med International Society for the Performing Arts (ISPA) om et dansk fellowship-program fra 1. januar 2025 til 31. december 2027, som videreuddanner kulturledere fra den danske scenekunstbranche. De udvalgte til fellowship-programmet får dækket udgifter til rejser, deltagergebyr, ophold, forplejning og fellowship-dage i forbindelse med ISPAs tre kongresser i New York i 2025, 2026 og 2027 og deres to internationale kongresser i Lugano 2025 og Singapore 2026. ISPA står for administration, program og tilrettelæggelse, koordinering af rejser med mere. Det forventes, at de danske fellows bidrager til det danske scenekunstmiljø i fellowship-perioden og efterfølgende. Det kan for eksempel være i form af dialogmøder, workshops eller lignende. Derudover er de danske fellows forpligtet til at deltage et årligt vidensdelingsarrangement, hvis Statens Kunstfond vælger at arrangere et. De er samtidig forpligtet til at stille sig til rådighed i forbindelse med udvælgelsen og introduktionen af den næste gruppe af danske fellows. Hvis du ønsker at ansøge, er det muligt at rette spørgsmål til de to nuværende danske ISPA-fellows Karen Toftegaard (karen@remove-this.karentoftegaard.dk) og Kasper Egelund (kasper@remove-this.bora-bora.dk). Her kan du læse mere om fellowship-programmet.

Nuolatinis / be terminoScenekunst
🇩🇰DanijaMedienævnet

Magasinpuljen - Ansøgning

Magasiner med et publicistisk indhold bidrager til den offentlige debat og demokratiske samtale og bør derfor have mulighed for at opnå støtte i lighed med øvrige medier. Magasinpuljen giver derfor mulighed for at yde trykte og digitale publicistiske magasiner mediestøtte i form af redaktionel produktionsstøtte. Magasinpuljen følger af Medieaftalen for 2023-2026 og er derfor en ny pulje, der har til formål at yde tilskud til magasiner med publicistisk indhold, da disse tidligere ikke har kunnet modtage hverken mediestøtte eller har været omfattet af nulmoms. Støtten er afgrænset til magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse.

Nuolatinis / be terminomedier
🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2024 - digital indsats

Puljens indsatsområde har til formål at understøtte udviklingen af bibliotekernes digitale services, platforme og formater. Hvad kan der søges til? Der kan både søges støtte til projekter, der har fokus på at udvikle digitale bibliotekstilbud, og til projekter, der har fokus på at udvikle og forbedre driften med henblik på at skabe et bedre og mere effektivt digitalt bibliotekstilbud for borgerne. Projekterne skal have nationalt perspektiv og indeholde en skitse over implementering og fremtidig drift. Det er en forudsætning, at det, der udvikles i projektet fremover ejes af bibliotekerne. Hvilke typer udgifter kan der ydes støtte til? Frikøb af personale (se specifikation nedenfor) Borgerrettede formidlingsaktiviteter Formidling af projektets resultater og erfaringer, f.eks. konferencer/seminarer, formidlingsvideoer og publicering af rapporter og artikler Konsulentbistand til væsentlige opgaver i projektet, der kræver ekstern ekspertise. Tilskud til løn og konsulentbistand Det er muligt at søge midler til lønudgifter i forbindelse med projektet. Timelønsatserne skal som udgangspunkt afspejle de reelle lønomkostninger knyttet til de enkelte medarbejdere og følge den gældende kommunale overenskomst. Timeforbruget og timelønsatsen skal udspecificeres i det obligatoriske budgetskema. Der lægges i vurderingen af ansøgningen vægt på, at der argumenteres for det specifikke behov for eventuelle udgiftsposter til konsulentbistand. I skal sandsynliggøre, at den erfaring og viden, der g…

Nuolatinis / be terminoBiblioteker
🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde

Puljen skal understøtte børn og unges adgang til litteratur i deres hverdag både i og uden for skolen. Formålet med indsatsen er at stimulere børn og unges læseglæde og læsekultur via øget adgang til fysiske bøger og målrettet vejledning/formidling til både det enkelte barn og fællesskaber. Det skal ske i et tværfagligt samarbejde mellem PLC/skole og folkebibliotek. Overordnet set skal indsatsen dermed også styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre en udvikling med henblik på et stærkere fagligt samarbejde mellem PLC’er/skoler og folkebiblioteker. Det tværfaglige samarbejde skal kvalificere indsatsen og være funderet i både lærer- og læringsvejlederfaglige og biblioteksfaglige kompetencer, herunder fx kendskab til målgruppen, relationer til eleverne, viden om nye bøger og inspirerende formidling og pædagogisk didaktiske refleksioner. Indsatsen skal med afsæt i det tværfaglige samarbejde bidrage med: Flere fysiske bøger til fri- og fritidslæsning funderet i skolens egen bogsamling Inspirerende vejledning og formidling af litteratur inden for alle genrer til børn og unge At elever inddrages i både udvælgelsen, formidlingen af bøger og fællesskabet omkring litteratur At skabe grobund for mere varige, lokalt forankrede samarbejdsrelationer mellem skole og folkebibliotek, med fokus på at udvikle og stimulere læsekulturen i børn og unges hverdag Lokalt forankret udvikling Puljen understøtter særligt lokalt forankret udvikling skaleret efter de lokale forhold fra mikrohandlin…

Nuolatinis / be terminoBiblioteker
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open Call: 6 x Detroit Visiting Artist Fellowship

Statens Kunstfonds formål er at fremme de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i Danmark samt de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i udlandet. Statens Kunstfond har indgået et samarbejde med de internationalt anerkendte skoler Cranbrook Academy of Art og College for Creative Studies (CCS), Detroit, om at udbyde en række Visiting Artist Fellowships målrettet kunsthåndværkere og designere samt kuratorer/formidlere/forskere, som ønsker at internationalisere deres arbejde og netværk, hente inspiration fra Detroit og arbejde med deres kunstneriske/faglige udvikling gennem ophold og involvering i skolernes inspirerende og kunstnerisk stærke fagmiljøer. Der udbydes seks ophold af seks ugers varighed inden for fagområderne: kuratering/formidling/forskning fiber/tekstil 2D (grafisk design) 3D (industriel design) keramik glas Hvert fagområde kan modtage én Visiting Artist Fellow i perioden. Perioderne forløber som følger: Kuratering/formidling/forskning: 21. september – 23. oktober 2026 (ankomst den 17. september og afgang den 26. oktober 2026), Cranbrook Academy of Art Fiber/tekstil: 21. september – 23. oktober 2026 (ankomst den 17. september og afgang den 26. oktober 2026), Cranbrook Academy of Art Grafisk design (2D): 2. november – 4. december 2026 (ankomst den 28. oktober og afgang til 7. december 2026), Cranbrook Academy of Art Industriel design (3D): 2. november – 4. december 2026 (ankomst den 28. oktober og afgang til 7. december 2026…

Nuolatinis / be terminoKunsthåndværk og design
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open Call: Kandidater til Betty Nansen Teatrets og Nørrebro Teaters bestyrelser 2024-2028 – udpeget af Statens Kunstfond

Udvalget har besluttet at gøre det muligt for alle med relevant erfaring, kompetencer og/eller ekspertise at tilkendegive interesse for selv at blive medlem af Betty Nansen Teatret eller Nørrebro Teaters bestyrelser for at gøre rekrutteringsgrundlaget for udpegningen så bredt som muligt. Udvalget skal udpege to medlemmer til hver bestyrelse, der af kulturministeren beskikkes til bestyrelsen pr. 1. juli 2024. Om Betty Nansen Teatret Betty Nansen Teatret er organiseret som selvejende institution, der sammen med Folketeatret, Nørrebro Teater og Østerbro Teater indgår i Det Københavnske Teatersamarbejde. Betty Nansen Teatrets profil i Det Københavnske Teatersamarbejde er at formidle nye eksperimenterende fortælleformer og kunstneriske alliancer, nyskreven dramatik og klassikere læst på nye måder. Betty Nansen Teatret er finansieret af driftstilskud fra Kulturministeriet administreret af Det Københavnske Teatersamarbejde. Desuden modtager teatret bidrag fra en række fonde og puljer til tidsbegrænsede aktiviteter og projekter, og derudover finansieres teatret af salg af forestillinger, billetsalg og andre aktiviteter. Betty Nansen Teatret ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne tilsammen skal repræsentere juridisk, ledelsesmæssig, økonomisk, markedsføringsmæssig og scenekunstnerisk indsigt. Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder. Bestyrelsesmedlemmers eventuelle egne scenekunstneriske produktioner kan ikke præsenteres på eller (c…

Nuolatinis / be terminoScenekunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open call: Artist-in-Residence for kunstner inden for smykkekunst eller korpus

Statens Kunstfonds formål er at fremme de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i Danmark samt de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i udlandet. Artist-in-Residence opholdet (Gaststudierende) er etableret i samarbejde med det internationalt anerkendte Akademie der Bildenden Künste i München, Fine Arts (Jewellery and Hollowware), som er en af verdens førende institutioner for udvikling af smykkekunst og korpus. Kunstakademiets måde at arbejde på er karakteriseret ved at forholde sig aktivt til omverdenen og eksisterende kritiske diskurser inden for fx miljø/klima, social og kulturel bæredygtighed, konsumsamfundet, identitet og feminisme. Med udgangspunkt i dit konkrete projekt, vil du få mulighed for at arbejde med din kunstneriske udvikling, være undersøgende og erhverve dig ny teoretisk indsigt. Du vil indgå i undervisningen på kunstakademiet på lige fod med de studerende på Fine arts (Jewellery and Hollowware), under ledelse af smykkekunstner, rektor for kunstakademiet og professor Karen Pontoppidan, som også vil give dig individuel sparring, og du vil få adgang til alle relevante værksteder og aktiviteter på akademiet. Ligesom smykkescenen i München, er studiemiljøet ved akademiet internationalt, og undervisningen foregår på engelsk. For at sikre en solid faglig forankring på akademiet, er opholdet af seks måneders varighed (oktober 2025 – marts 2026). Som Artist-in-Residence er du med til undervisningen fra semesterets start samm…

Nuolatinis / be terminoKunsthåndværk og design
🇩🇰DanijaMedienævnet

Redaktionel produktionsstøtte - Ansøgning

Redaktionel produktionsstøtte har til formål at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.

Nuolatinis / be terminomedier
🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Performancetolkning af koncerter, scenekunstforestillinger mm.

Formålet med puljen er, at give døve og hørehæmmede børn, unge og voksne i hele landet mulighed for at opleve koncerter og forestillinger eller lignende på lige fod med alle andre at give tilskud til enkeltstående opførelser, hvor forestillingen eller koncerten bliver performancetolket samtidig med opførelsen

Nuolatinis / be terminoScenekunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open Call: Designer in The Shed Placement, Young V&A

Designer in The Shed er et tremåneders ophold fra 18. januar til 9. april 2027 ved Young V&A i Bethanal Green, London, med mulighed for, at en ung eller mid-career designer eller designgruppe kan arbejde med et researchprojekt med udgangspunkt i Young V&A’s samlinger. Designeren eller designgruppen skal arbejde i The Shed i museets Design Gallery. The Shed et er selvstændigt studio space midt i museets Design Gallery. Nogle af væggene i The Shed har vinduer, som kan anvendes til at vise det arbejde som designeren eller designgruppen udfører under opholdet og give museets besøgende en følelse af en ”live” udstilling. The Shed’s placering i museet skaber liv og inspirerer besøgende ved at give dem et sjældent indblik i et dynamisk og aktivt studio space og hvordan en designer arbejder. Muligheden for et ophold i The Shed har til formål at understøtte en ung eller mid-career designers udvikling og samtidig give museets publikum et sjældent indblik i en designers studio og opleve deres design og designproces. Designeren eller designgruppen skal have en bæredygtig og inkluderende tilgang og have et stærkt visuelt, legende og taktilt udtryk, som appellerer til museets unge publikum. Den valgte designer eller designgruppe skal flytte deres fuldtidspraksis ind i The Shed og her skabe en visuel repræsentation af deres designværdier og -processer, som vil give museets publikum en dybere forståelse for design. Da The Shed er placeret i museets Design Gallery er det ikke muligt at arbejd…

Nuolatinis / be terminoKunsthåndværk og design
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open Call: V&A Wedgwood Collection Fellowship

Det tre måneder lange fellowship finder sted ved V&A Wedgwood Collection, Barlaston, Stoke-on-Trent, i perioden august-november 2026. I løbet af opholdet inviteres du som fellow-kandidat til at researche i V&A Wedgwood Collections samling og arkiver, og til at undersøge måder at bidrage til stedsskabelse (placemaking), undersøge fælles historie og engagere offentligheden sammen med V&A Wedgwood Collection. Du skal derfor ansøge V&A Wedgwood Collection Fellowship med et researchprojekt, som tager udgangspunkt i Wedgwoods samling og arkiver og som har fokus på de mennesker og egenskaber – viden og kunnen - som gjorde Stoke-on-Trent til hjemstedet for britisk keramik. Emnet for projektet skal med andre ord have tilknytning til Wedgwoods social- og industrihistorie som produktionsmiljø. Mulige emner for research omfatter, men er ikke begrænset til: Mennesker og sociale historier om fremstilling – her kan der tages udgangspunkt i de historiske optegnelser, herunder fotografier, lønbøger og andet arkivmateriale samt Wedgwoods keramiske produkter, og hvad dette materiale fortæller om det bredere samfund Legemliggjorte færdigheder – de unikke færdigheder hos arbejdere i keramikindustrien og de forskellige måder, dette bliver udtrykt og kan forstås Stoke-on-Trent/Wedgwood som produktionssted Stedskabelse (placemaking) – hvad betyder det i en postindustriel kontekst at et sted er så forbundet med én industri? I tillæg til opholdet og den research, som foretages ved V&A Wedgwood Collect…

Nuolatinis / be terminoKunsthåndværk og design
🇩🇰DanijaSlots- og Kulturstyrelsen

Kulturpulje til projekter mellem Grønland og Danmark

Puljens formål er at fremme og understøtte den gensidige forståelse mellem Grønland og Danmark gennem kulturprojekter.

Nuolatinis / be terminobilledkunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Open Call: Kandidater til Dansehallernes bestyrelse

Udvalget har forsøgsvis besluttet at gøre det muligt for alle at tilkendegive interesse for selv at blive medlem af Dansehallernes bestyrelse for at gøre rekrutteringsgrundlaget for udpegning så bredt som muligt. Udvalget skal udpege to medlemmer. Om Dansehallerne Dansehallerne skal styrke og fremme professionel dans og koreografi og medvirke til udvikling af kunstformen i Danmark. Dansehallerne skal stille faciliteter til træning og prøveforløb til rådighed for dansere og koreografer. Dansehallerne kan administrere nationale turnéordninger for den moderne samtidsdans og koreografi. Dansehallerne skal endvidere medvirke til fremme af børn og unges interesse for og kendskab til dans. Dansehallerne finansieres af driftstilskud fra Kulturministeriet og Københavns Kommune samt salg af forestillinger, billetsalg og andre aktiviteter. Derudover modtager institutionen bidrag fra en række fonde og puljer til tidsbegrænsede aktiviteter og projekter. Dansehallerne ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne tilsammen skal repræsentere juridisk, ledelsesmæssig, økonomisk, markedsføringsmæssig og scenekunstnerisk indsigt. Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke præsenteres i eller (co)produceres af Dansehallerne, samtidig med at de sidder i bestyrelsen. Bestyrelsen for Dansehallerne består af 6 medlemmer: To medlemmer udpeget af Kulturministeren, to medlemmer udpeget af Statens Kunstfond (Projektstøtteudvalget…

Nuolatinis / be terminoScenekunst
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Regionale spillesteder 2025-2028

Formål De regionale spillesteder skal formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt. Vision Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har formuleret følgende grundprincipper for de regionale spillesteder 2025-2028: De regionale spillesteder har hver især en tydelig egen identitet. De regionale spillesteder sætter et tydeligt aftryk på resten af det danske livemiljø, enkeltvis og som samlet gruppe. De regionale spillesteder har publikums oplevelse med musikken og musikkens udtryksform i centrum. De regionale spillesteder arbejder aktivt med at integrere valid, håndterbar og udviklingsorienteret data i deres virke. De regionale spillesteder bidrager samlet set til et bæredygtigt og levedygtigt musikmiljø med fokus på kønsbalance på og bag scenerne, næste generation af musikvaner i livemiljøet og løft af kunst med svære markedsvilkår. Opgaver Der er fastsat følgende overordnede opgaver for de regionale spillesteder: Koncertvirksomhed Publikumsudvikling og arbejde med målgrupper Talentudvikling og vækstlagsarbejde Netværkscentrum for liveaktører i virkeområdet Samarbejde med andre regionale spillesteder Det enkelte spillested fastsætter vægtningen af opgaverne og formulerer mål for hver opgave.

Nuolatinis / be terminoMusik
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

NORDISK UDVEKSLING: PRODUKTIONSMILJØER, VIDEN OG KUNNEN

Statens Kunstfonds formål er at fremme de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i Danmark samt de kunstneriske dimensioner af dansk kunsthåndværk og design i udlandet. Ordningen giver udøvere - kunsthåndværkere, designere, kuratorer, formidlere og forskere - mulighed for at undersøge, arbejde med og tilegne sig specifik viden og kunnen fra produktionsmiljøer på tværs af Norden gennem et ophold eller residency. Udtrykket produktionsmiljø rummer alt i spændet fra store specialiserede industrielle produktionsmiljøer som del af virksomheder, til små produktionsmiljøer som værksteder med enkeltpersoner eller grupper, som bærer en specialiseret viden og kunnen. Det kan være et særligt håndværk, et materialekendskab, metode, teknik eller lignende. Det er også muligt at søge om ophold, som knytter sig til tidligere eksisterende produktionsmiljøer – f.eks.med udgangspunkt i et ønske om at skabe en aktualiseret og relevant viden om eller formidling af dette. Endelig kan der også søges om ophold ved et allerede etableret residency, hvis residenciet skaber adgang til et produktionsmiljø med specifik viden og kunnen. Opholdene kan både være korte og lange. Eksempler på typer af ophold eller residencies kan være: En nyuddannet væver ønsker at tilegne sig en specifik væveteknik hos en anden væver med lang erfaring En forsker ønsker at researche den aktuelle arv fra et nu nedlagt produktionsmiljø En snedkergruppe ønsker udveksling med en snedkergruppe fra et andet nordisk…

Nuolatinis / be terminoKunsthåndværk og design
🇩🇰DanijaStatens Kunstfond

Scenekunst: Deltagelse på Internationale Tanzmesse NRW 2024

Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet. Projektstøtteudvalget for Scenekunst ønsker med den danske stand på Tanzmesse at: Promovere og øge kendskab til professionel dansk samtidsdans, koreografisk arbejde og performance internationalt styrke etableringen af netværk mellem danske institutioner og skabende kunstnere og internationale scener, partnere, institutioner og andre relevante parter inden for danse- og performancemiljøet styrke international erfaring og udsyn for dansk dans, koreografisk arbejde og performance Du kan ansøge om tilskud til at deltage på den danske fællesstand på Tanzmesse den 28. - 31. august 2024 i Düsseldorf. Hvis du er blevet udvalgt til det officielle program på Tanzmesse til f.eks. at pitche eller at vise forestilling, så kan du også søge om tilskud til det i denne pulje. Statens kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst samarbejder med JC Copenhagen, som varetager den praktiske del af de danske aktiviteter. Det omfatter betaling af deltagergebyr samt koordinering af de danske deltagere, den danske stand, det digitalt præsentationsmateriale og de øvrige aktiviteter i forbindelse med Tanzmesse så som workshops og netværksaktiviteter. Hvis du udvælges til deltagelse på standen, vil du blive kontaktet af JC Copenhagen med henblik på det videre forløb. OBS: Der afholdes informationsmøde i Dansehallerne tirsdag den 11. juni 2024 kl. 16-18 for dem, der skal deltage i foråret 2024. På dette møde…

Nuolatinis / be terminoScenekunst

Norite rasti būtent jums tinkamus kvietimus?

Registruotiems nariams — raktažodžių paieška, filtrai pagal temą ir pareiškėją, tinkamumo vertinimas pagal jūsų profilį, stebėjimo sąrašas ir pranešimai apie naujus kvietimus.

Sukurti paskyrą